Mandag havde eleverne på Randers Statsskole inviteret 7 folketingskandidater til debat forud for valget den 1. november.
Eleverne havde forberedt sig grundigt, og når politikerne forsøgte at tage ordet uopfordret, greb ordstyrerne straks ind. Når politikerne forsøgte at tale udenom, sørgede ordstyrerne, for der kom et fyldestgørende svar.
Politikerne var Rasmus Bøgh Vinther (EL), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Andreas Steenberg (Radikale), Malte Larsen (S), Michael Aastrup Jensen (V), Frederikke Noa Jung (C) og Linda Englyst (Danmarksdemokraterne).
Debatten var delt op i forskellige emner, som eleverne selv havde valgt. Det første handlede om, hvorvidt partierne vil have forbud mod alkohol til gymnasiefester, og om aldersgrænsen for at købe alkohol skal hæves.
Alle partier var imod et forbud. Kun Socialdemokratiet svarede hverken eller. Dog erkendte Enhedslistens kandidat, at han var uenig med sit parti netop i det spørgsmål. Linda Englyst opfordrede imidlertid elverne til bare at give den gas til festerne, hvilket gav klapsalver blandt eleverne.
Inflation og grøn omstilling
Michael Aastrup Jensen blev afkrævet svar om udtalelserne fra nationalbankdirektøren, som har forklaret, at der er to løsninger at løse problemet med inflation på. Enten ved at hæve skatten eller nedsætte det offentlige forbrug. Ordstyrerne ville gerne vide, om Venstre er klar til at sænke skatten, og dermed øge inflationen. Venstremanden forklarede, at det ikke bare handler om at sænke skatten, men i høj grad om at sænke energiafgiften.
I den forbindelse opstod en debat mellem Michael Aastrup Jensen og Rasmus Bøgh Vinther om skattetrykket. Michael Aastrup Jensen mente, at Danmark har verdens højeste skattetryk, mens Rasmus Bøgh Vinther havde taget grafer med, som viste, at Danmark også havde verdens højeste skattetryk, da der var en blå regering.
Malte Larsen sagde, at en af Socialdemokratiets løsninger er, at omstillingen fra naturgas til fjernvarme skal gå meget hurtigere.
Andreas Steenberg (R) mente, at inflationsproblemerne skal løses sammen med den grønne omstilling.
Charlotte Broman Mølbæk ville have et opgør med ”Mærsk-skatten.”
»Mærsk betaler kun 4 %, mens alle andre virksomheder betaler 22 %. Hvis vi sætter Mærsk-skatten op til 6 %, så har vi 15 milliarder, til at hjælpe med at bekæmpe inflation, og fremskynde den grønne omstilling.«
Andre emner som blev diskuteret var bl.a. den offentlige sektor og SU.
Skarpe spørgsmål
Efter debatten var der mulighed for at stille spørgsmål.
En af dem var Signe Frandsen (19). Hun forklarede, at det ikke er muligt at få økonomien til at hænge sammen med størrelsen på SU.
»Jeg kan kun få det til at løbe rundt, fordi jeg har to fritidsjobs, og jeg har brugt mit frikort. Samtidig betaler jeg 2500 om måneden for at bo hjemme, og det er nødvendigt med en bil, fordi jeg bor langt ude på landet. Ellers ville jeg ikke kunne passe mine fritidsjobs eller skolen. Det kan da ikke passe,« sagde hun, og ville gerne have en kommentar fra Frederikke Noa Jung (Kons.), som selv er studerende på Randers Statsskole.
Den konservative kandidat mente ikke, at SU’en skal forhøjes for de studerende, som bor hjemme.
»De kommer bare til at bruge dem nede i byen på cafeer og til alkohol. Derfor skal vi spare de penge, fordi de kan bruges meget bedre i samfundet,« svarede den konservative folketingskandidat.
»Som det er nu, bruger jeg 7 timer i skolen, og derefter 7 timers arbejde efter skole,« fortælle Signe Frandsen, som først er hjemme omkring midnat, og fremhæver, at det i høj grad går ud over hendes skolegang.
Debatten gjorde hende lidt i tvivl om hvor hun skal sætte sit kryds. Især to partier gjorde indtryk på hende, og det bliver med sikkerhed et af de to partier.
Hun har altid været interesseret i samfundsforhold, og mødet har medvirket til at øge interessen.
Signe Frandsen roste de elever, som stod for arrangementet, fordi de sørgede for, at alle holdninger kom frem.
Også Marius Nielsen (19) fik lejlighed til at stille spørgsmål.
Han spurgte Socialdemokratiet og Venstre, om de er villige til at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen.
Spørgsmålet fik for første gang politikerne til at være tavse. Men igen fik de ikke lov til at slippe.
Malte Larsen var usikker på, hvilken Løkke der kommer i Folketinget.
»Han er ikke den samme Lars Løkke, som han var for 4 år siden. Så prøv at gå ind og se hans skatteplan. Der er ingen som har forstået den, men dem som har, fortæller at det vil give skattelettelser til de rigeste i samfundet,« sagde og understregede, at det ville være bedre med en bred regering uden Lars Løkke.
Michael Aastrup Jensen går også ind for et bredt samarbejde, men en ny borgerlig liberal regering.
Han var skuffet over sin tidligere partiformand, som tidligere var blå, men nu er blevet lilla, og derfor ikke ved hvilken statsminister, vi får.
»Jeg synes svarene blev meget langtrukne, men til sidst kom dog et svar,« konstaterede Marius Nielsen.
Debatten fik gjort ham meget i tvivl, men ligesom Signe, fik han mere sympati for ét parti, og debatten skabte mere klarhed.
Det er første gang, at de to elever skal stemme til et folketingsvalg.
Før valgmødets begyndelse skulle eleverne stemme på det parti, som de ville stemme på.
Valgmødet sluttede med, at eleverne igen skulle stemme, så det var muligt at se, om debatten havde rykket stemmerne.
Især Venstre og SF havde kapret stemmer, mens Liberal Alliance og Moderaterne mistede stemmer.
Stemmer før debatten:
(A) Socialdemokratiet: 16,1 %
(B) Radikale Venstre: 5,8 %
(C) Konservative Folkeparti: 5,6 %
(D) Nye Borgerlige: 1,5 %
(F) Socialistisk Folkeparti: 6,1 %
(I) Liberal Alliance: 19,0 %
(K) Kristendemokraterne: 0,2 %
(M) Moderaterne: 5,6 %
(O) Dansk Folkeparti: 0,7 %
(Q) Frie Grønne: 1,9 %
(V) Venstre: 15,1 %
(Æ) Danmarksdemokraterne: 2,4 %
(Ø) Enhedslisten: 8,0 %
(Å) Alternativet: 1,7 %
Stemmer efter debatten
(A) Socialdemokratiet: 11,8 %
(B) Radikale Venstre: 3,6 %
(C) Konservative Folkeparti: 4,4 %
(D) Nye Borgerlige: 1,3 %
(F) Socialistisk Folkeparti: 11,6 %
(I) Liberal Alliance: 13,1 %
(K) Kristendemokraterne: 0,0 %
(M) Moderaterne: 2,6 %
(O) Dansk Folkeparti: 0,3 %
(Q) Frie Grønne: 0,8 %
(V) Venstre: 24,4 %
(Æ) Danmarksdemokraterne: 2,1 %
(Ø) Enhedslisten: 7,2 %
(Å) Alternativet: 1,5 %
