7.4 C
Randers
torsdag, marts 28, 2024

Foredrag med Bjarne Overmark en stor succes

Efter mere end 50 år som politisk aktiv, aktiv i fagbevægelsen, aktiv i lejerbevægelsen, aktiv i Udlændingerådgivningen, 28 år som byrådsmedlem, som advokat og meget mere, inviterede Bjarne Overmark til en opsummering.

Derfor inviterede han sammen med AOF til fem foredrag. Foredragene er Beboerlistens bidrag til Folkemødet om lokaldemokrati.

På grund af stoffets omfang og det hidtil gode fremmøde på 50-70 borgere til de første 5 foredrag, indbydes til 2 ekstra foredrag fredag den 24. september 2021 og 1. oktober 2021 kl 16.00-18.00 på Via University, Jens Otto Krags Plads 3 i Randers.

Foredraget fredag d 24. september kommer bl.a ind på:

● Kommunalvalget november 2017, hvor Venstre-borgmester Claus Omann Jensen oplevede den negative borgmestereffekt efter bl.a den ulovlige skolelukningsproces 2014-2015 med den efterfølgende ulovlige omkonstituering d. 22.6.2021, hvor udvalgsformændene Daniel Madie, Konservativ, Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten og Bjarne Overmark, Beboerlisten, blev fjernet. Claus Omann Jensen mistede ca 3.000 personlige stemmer.
I stedet blev Torben Hansen, Socialdemokratiet, borgmester.

● Fokus på sagen om den uskyldige pædagogmedhjælper i Stjernehuset, som af en børneforvaltning med manglende dømmekraft, blev holdt væk fra sin arbejdsplads i 9 måneder fra april til december 2019.

Stjernehussagen har siden givet anledning til den ulovlige læk fra et ansættelsesudvalg i september 2020 og en demaskering af Anders Buhl Christensen, Venstre, som pludselig trådte tilbage fra formandsposten i Børn og Familieudvalget i marts 2021, samtidig med at han meddelte, at han ikke genopstiller til kommunalvalget d 16.11.2021.

Den uskyldige pædagogmedhjælper Rene Fensmark, og de socialdemokratiske byrådsmedlemmer Henrik Leth og Henning Jensen Nyhuus kommer som gæstesolister.
Forhåbentlig vil Stjernehusets venner i Randers Byråd møde talstærkt frem.

● Verdo-skandalen hvor Bjarne Overmark som medlem af repræsentantskabet i Verdo, vil berette om dele af skandalen og den konservative byrådskandidat, Bo Vestergaard, der samme med Asger Brorsen har gravet i sagen og indgivet anmeldelser til Forsyningstilsynet, politiet, Skattevæsenet og Revisornævnet vil fortælle, hvad graverne har fundet ud af.

Det sidste foredrag fredag d 1.10.2021 kommer bl.a. ind på:

● Læksagens forløb med anmeldelse til politiet, klage til statsadvokaten, rigsadvokaten og justitsministeren.

● Skandalen i sommeren 2020 om Huset Nyvang via TV2 afsløringer af omsorgssvigt, flertal uden om borgmesteren udløser stor undersøgelse af hele ældreområdet.

● Byråd delt i 2 i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2021 i oktober 2020.

● Spidskandidaternes flugt fra Venstres og Liberal Alliances lister til kommunalvalget d 16.11.2021 i Randers Kommune.


● Børn og skoledirektør i udslag af manglende dømmekraft med bizar meddelelse i august 2021 til ca 100 ansatte om en underordnets sygemelding.

● Den omsiggribende og efterhånden nationale debat om forholdene i Randers Kommune og Randers Byråd.

● Tiltale mod byrådsmedlem Bjarne Overmark for påståede brud på tavshedspligt.

● Byrådsmedlem Frida Valbjørn, Enhedslisten vil fortælle om, hvordan hun kom ind i byrådet som ganske ung ved valget i 2018, hvad hun har oplevet undervejs og hvorfor hun ikke er skræmt fra at genopstille.

Tilmelding til arrangementerne skal ske til AOF på linket herunder:

50 år som politisk aktiv -Bjarne Overmark fortsætter showet

Relaterede artikler

Nyeste artikler