Randers Kammerorkester drager på juleturné til ti kirker rundt omkring Randers. Med sig i den musikalske godtepose har orkestret stemningsfuld julemusik – og en helt særlig solist.
Harpens milde toner blander sig med sopranens tindrende klang, når Mariann Mikkelsen slutter sig til Randers Kammerorkester i ti stemningsfulde koncerter med julemusikken i centrum. Sammen spiller og synger de julen ind i lokale kirker fra Hadsund til Hornslet og fra Auning til Ålum.
Solist med mange facetter
Mariann Mikkelsen er en helt særlig solist: Hun synger nemlig ikke bare dejligt – hun spiller også keltisk harpe, og så strækker hendes stemme sig lige fra de største klassiske værker til de medrivende musicals. Egentlig er hun uddannet klassisk sopran på Det Jyske Musikkonservatorium og har været solist i flere operaer. Men hun synger lige så gerne musicals og filmmusik – og så akkompagnerer hun gerne sig selv på den særlige keltiske harpe.
Til julekoncerten får publikum lov til at opleve alle aspekter af den talentfulde sanger: Her er både uddrag fra Händels ”Messias”, danske julesange, julekalendersange og rockede julehits. Så hvad enten man er til de blide toner fra ”Messias”, den nostalgiske ”Når du ser et stjerneskud” for harpe og solosopran eller ”Rockin’ Around the Christmas Tree” for fuld udblæsning – så er der garanti for julestemning.
Julekoncerterne er et resultat af ELRO Fondens generøse støtte – derfor er der gratis gratis adgang til alle koncerter. Randers Kammerorkesters musikchef David Riddell dirigerer koncerterne.
JULESANG OG HARPEKLANG ● Langå Kirke: Tirsdag 24. november 2026 kl. 19.30 ● Hadsund Kirke: Onsdag 25. november 2026 kl. 19.30 ● Sct. Pauls Kirke, Hadsten: Fredag 27. november 2026 kl. 19.30 ● Ålum Kirke: Onsdag 2. december 2026 kl. 19.30 ● Mariager Kirke: Fredag 4. december 2026 kl. 19.30 ● Auning Kirke: Lørdag 5. december 2026 kl. 15.00 ● Ørsted Kirke: Lørdag 5. december 2026 kl. 19.30 ● Enghøj Kirke, Randers: Tirsdag 8. december 2026 kl. 19.00 Voldum Kirke: Onsdag 9. december 2026 kl. 19.30 ● Hornslet Kirke: Lørdag 12. december 2026 kl. 16.00 MEDVIRKENDE – Mariann Mikkelsen, sopran og harpe – David Riddell, dirigent – Randers Kammerorkester |
JULESANG OG HARPEKLANG
Langå Kirke: Tirsdag 24. november 2026 kl. 19.30
Hadsund Kirke: Onsdag 25. november 2026 kl. 19.30
Sct. Pauls Kirke, Hadsten: Fredag 27. november 2026 kl. 19.30
Ålum Kirke: Onsdag 2. december 2026 kl. 19.30
Mariager Kirke: Fredag 4. december 2026 kl. 19.30
Auning Kirke: Lørdag 5. december 2026 kl. 15.00
Ørsted Kirke: Lørdag 5. december 2026 kl. 19.30
Enghøj Kirke, Randers: Tirsdag 8. december 2026 kl. 19.00 Voldum Kirke: Onsdag 9. december 2026 kl. 19.30
Hornslet Kirke: Lørdag 12. december 2026 kl. 16.00
MEDVIRKENDE
Mariann Mikkelsen, sopran og harpe
David Riddell, dirigent
Randers Kammerorkester


