4.8 C
Randers
mandag, december 23, 2024

HURUP: En mand i 20’erne blev torsdag anholdt efter nogle dramatiske timer

Manden havde sat ild til et hus i Ashøjgade, hvor han sig på taget af huset og truede med at gøre skade på sig selv, hvis brandfolkene begyndte at slukke ilden. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge nordjyske.dk gjorde politiet flere forsøg på at få manden ud ved hjælp af tåregas, der blev skudt ind i bygningen.

Kort før klokken 11 kom manden så ud af bygningen med hænderne over hovedet. Han blev anholdt og ført væk.

Politiet mødte talstærkt op i skudsikre veste og med maskinpistoler.

Nordjyllands Beredskab udførte brandslukning, efter manden var blevet anholdt. Der kunne ses en del røg, og der har tidligere stået flammer op fra ejendommen. Branden var slukket ved middagstid.

Meldingen om brand kom klokken 7.32. Ud over flere patruljevogne samt køretøjer fra Nordjyllands Beredskab var der en ambulance samt en paramedicinerbil på stedet.

Politiet afspærrede et område omkring den pågældende ejendom, og beboere inden for det område blev bedt om at forlade deres hjem og gå uden for afspærringen.

Den anholdte er blandt andet sigtet for brandstiftelse. Anklagemyndigheden skal vurdere, om der er grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.

Relaterede artikler

Nyeste artikler