14.1 C
Randers
torsdag, september 10, 2026

Randers Cimbria og Bloddonorerne Randers lancerer ny fordel for blod- og plasmadonorer

Randers Cimbria indgår samarbejde med Bloddonorerne Randers om en ny fordel, der skal sætte fokus på donation af blod og plasma. I temamånederne september og oktober får alle, der donerer blod eller plasma i Randers, en familiebillet til en kamp med Randers Cimbria.

Initiativet er tænkt som en tak til de eksisterende donorer og som en anledning til at få flere til at melde sig som blod- eller plasmadonorer. Hver donation er med til at redde liv og sikre, at patienter i det danske sundhedsvæsen får den behandling, de har brug for.

Samarbejdet understøtter samtidig et større nationalt mål om, at Danmark bliver selvforsynende med plasma, og dermed kan reducere afhængigheden af import fra blandt andet USA gennem et stærkt fundament af frivillige danske donorer.

»Med den her fordel håber vi at skabe mere opmærksomhed omkring donation og samtidig give flere lyst til at opleve fællesskabet omkring Randers Cimbria. Det er en helt naturlig sag for os at bakke op om,« siger Mike Nielsen, forretningsfører i Randers Cimbria.

Familiebilletten, som består af fire billetter, uddeles i temaperioden, hver gang der doneres blod eller plasma, og gælder til alle Randers Cimbrias hjemmekampe i Arena Randers.


Om initiativet:

Periode: September og oktober
Fordel: Familiebillet til en kamp med Randers Cimbria pr. donation af blod eller plasma
Formål: At øge antallet af donorer og understøtte Danmarks mål om plasma-selvforsyning

Relaterede artikler

Nyeste artikler