12.5 C
Randers
lørdag, juli 27, 2024

Kørte bil med høj promille – bil beslaglagt

En 35-årig kvinde blev natten til fredag anholdt og sigtet for spritkørsel, efter hun havde slingret rundt i det centrale Randers.

Kl. 00.10 blev Østjyllands Politi ringet op af en borger, der havde set kvinden køre ind i en pæl på en p-plads på Tørvebryggen, hvorefter hun kørte over for rødt.

Da hun efterfølgende holdt ind på en anden p-plads, skyndte borgeren sig hen og tog bilnøglerne fra hende og ventede på stedet, indtil politiet kom frem.

En patrulje ankom kort efter og bad kvinden om at puste i et alkometer. Det viste en promille på over 2,0, og da kørsel med så høj en promille betegnes som vanvidskørsel, blev hendes bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 35-årige blev anholdt, sigtet for spritkørsel og fik foretaget en blodprøve, der nu skal fastslå, hvad promillen var.

Relaterede artikler

Nyeste artikler