4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

Koncert med Randers Kammerorkester i Dronningborg Kirke

Lørdag d. 25. maj kl. 16.30 er der mulighed for igen at lytte til byens dygtige kammerorkester under ledelse af dirigent David Riddell i Dronningborg Kirke.

Randers Kammerorkester har i mange år været byens orkester og en vigtig kulturinstitution i både Randers og resten af Danmark. Kammerorkesteret har på fineste vis været dygtige til at bringe den klassiske musik ud i byens liv og gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er at være sammen om den levende musik. At sidde i en koncertsal eller i fællesskab på gulvet i en kirke giver en anderledes og stærkere oplevelse, end den man kan få alene foran en højttaler hjemme i stuen.

Musikken er til for glæden og fornøjelsens skyld, men musikken sætter også livet i relief og giver plads til eftertanke og refleksion. For det er det, der er meningen med den levende musik.

Koncerten i Dronningborg kirke er Randers Kammerorkesters første af fem sommerkoncerter rundt i fem af Randers Kommunes kirker i maj og juni. I løbet af en time kan publikum opleve en koncert, hvor der er god og iørefaldende musik på programmet.

Der er fri entré til koncerten, men hvis man har lyst, kan man i stedet donere et valgfrit beløb til kirkens sociale/diakonale arbejde (bl.a. julehjælp).

Relaterede artikler

Nyeste artikler