11.4 C
Randers
søndag, maj 5, 2024

Langå Skole sætter fokus på FN’s 17 verdensmål

I forbindelse med Langå Skoles temauge sætter Langå Skole ekstra fokus på FNs Verdensmål. Det gør de ved at alle årgange på skolen har udvalgt nogle Verdensmål som de vil fordybe sig i.

Nogle arbejder med genanvendelighed (nr. 12), andre med bæredygtighed (nr.7) og andre igen med klimaindsats.(nr. 13, 14 og 15) bare som nogle eksempler. Alle årgange arbejder dermed Verdensmål nr. 4 – eller rettere sagt 4.7 som lyder:

Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

»FNs Verdensmål minder os hver dag om, at vi er en del af et større fællesskab. På Langå Skole sætter vi stor pris på fællesskab. Fællesskab imellem hinanden betyder meget for hvordan vi sammen med andre og behandler os selv. Derfor finder vi det nærliggende at præsenterer vores elever for hvad et større fællesskab som FNs Verdensmål kan gøre,« udtaler skoleleder Morten Møgelberg Jakobsen.

Allerede for år tilbage begyndte Langå Skole at ophænge og italesætte FNs Verdensmål i form af plakater og undervisning i verdensmålene. Tidligere tiltag vedr. affaldssortering og bæredygtig og brug af energi har præget skolen i årtier før Verdensmålene, derfor ligger det allerede i skolens DNA at være i samspil om en bedre fremtid for blandt andet Langå Skoles elever.

FN’s Verdensmål er resultatet af tre års diplomatisk arbejde, som fik startskud ved Rio+20 topmødet i 2012. De er baseret på den mest omfattende og gennemsigtige globale konsultationsproces i FN’s historie.

Et af FN’s Verdensmål er bl.a. at danne en fælles indsats for at få flere børn i skole (nr. 4).

Man ved i dag, at det nytter. I udviklingslandene indskrives der nu 9 ud af 10 børn til at gå i skole.

Fattigdom er desuden faldet med 75 % og flere børn overlever at blive over fem år gamle i netop disse lande.

Relaterede artikler

Nyeste artikler