14.7 C
Randers
lørdag, maj 18, 2024

Lysende Randers-bogstaver slukker og får en overhaling

De lysende Randers-bogstaver er nu slukkede på grund af energikrisen. Det har Randers Byråd besluttet som led i en række energispare-initiativer. Samtidig trænger bogstaverne til en gennemgang efter lang tids tjeneste. Derfor bliver bogstaverne nu flyttet på kommunens driftsgård, hvor de bliver gennemgået.

Nogle af LED-lysene trænger til at blive efterset. Og på driftsgården kan en gennemgang og eventuel udskiftning foregå i ro uden at forstyrre i bybilledet.

Bogstaverne har, siden de blev skabt i sommeren 2017, været flyttet rundt i Randers by og kommune og kastet lys over mange steder. I de seneste år har det faste udgangspunkt været Randers Havn, hvor bogstaverne spejler sig smukt i vandet og har givet anledning til mange flotte fotos.

De 18 meter lange, 3 meter høje og 60 centimeter dybe Randersbogstaver bliver taget ned af medarbejdere fra Randers Kommunes driftsafdeling tirsdag 18.oktober 2022.

De lysende Randers-bogstaver var på den første opgave som blikfang for Randers under Watermusic forestillingen i september 2017. Siden efteråret 2017 har bogstaverne været placeret flere forskellige steder i Randers, blandt andet på Jens Otto Krags Plads, ved Århusvej, på Brotoften, i Havnegade, på Justesens Plæne og også været et smut forbi Havndal.

Når det igen bliver relevant at tænde lyset i bogstaverne, vender de retur til bybilledet. Den præcise placering af bogstaverne bliver der senere taget stilling til.  

Randers Byråd traf beslutning om energispareinitiativer den 10. oktober 2022

Relaterede artikler

Nyeste artikler