3.6 C
Randers
lørdag, april 20, 2024

Musikalsk tusindkunstner er død

Musikikonet Martin Petersen er død, 84 år gammel efter kort tids sygdom

I Randers blev han nok mest kendt som indehaver af dansestedet ”Maxim” og ”Café 38” i Storegade, hvor han hurtigt blev kendt for sit engagement, og for at være en ildsjæl.

Den første solist på ”Maxim” var i øvrigt den senere så kendte sanger og guitarist Geir Hjørnevik fra Norge. De to udviklede et tæt venskab, som varede helt til Martin Petersens død.

Mange kendte, og ukendte musikalske talenter optrådte på Maxim. Mange af de ukendte blev kendte, efter de mødte Martin Petersen. Det er bl.a. Brødrene Olsen og slangepigen Anniqa.

Der var nærmest rift om at få lov til at optræde på Maxim. Heriblandt Bamse Flemming Jørgensen, som blev hentet i bil til Randers, når han var færdig med at optræde i Aarhus. På Maxim blev de optrædende godt beværtet, og det var ikke altid, at Bamse nåede tilbage til Aarhus samme aften.

I 1978 solgte Martin Petersen Maxim til den nu afdøde Carl Petter Jensen (musikeren bag sangen ”Stik mig en øl”, red)

Herefter kom Martin Petersen til Café 38 i Storegade. Samtidig med han drev Café 38, drev hans datter Heidi en restaurant på førstesalen.

I 1989 købte han et trommesæt, en guitar, en bas og et klaver. Så ventede han bare på, at der ville komme nogen og spille sammen med ham.

Det blev en stor succes, og der kom mange lokale musikere for at give et nummer, og udtrykke deres glæde ved at spille musik.

Disse jamsessions finder stadig sted hver torsdag aften på Café 38.

Inden overtagelsen af ”Maxim” have Martin Petersen indstillet en længere karriere som kapelmester.

Bl.a. har han akkompagneret Dirch Passer, Dorthe Kollo, Gustav Winckler og mange, mange andre kendte kunstnere.

Selv har han fyldt mange dansegulve over hele landet. Enten som solomusiker, eller sammen med mange af de orkestre, hvor han var den ledende kraft. Orkestrene manglede aldrig hverken guitar, bas, keyboard eller andre instrumenter. Martin Petersen kunne spille på stort set alle instrumenter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da Martin Petersen fejrede sin 80 års fødselsdag kom Carl Petter forbi, og holdt tale.

Det var altid en fornøjelse at høre Martin Petersen fortælle om sine oplevelser. Og det var aldrig kedeligt.

Han yndede at fortælle om da han og Geir Hjørnevik skulle spille til fest i et forsamlingshus i det sydjyske. De ankom tidligt, og stillede instrumenterne op. Da det var sket satte de sig ud i køkkenet og ventede på gæsterne. Men der kom ingen.

Det viste sig, at de befandt sig i et forkert forsamlingshus, men lidt forsinkede, fandt de den rigtige fest.

Martin Petersen som de fleste kender ham

Til en premiere på Randers Revyen gjorde han lykke, da han hentede en stor skude vaniljeis fra buffeten. Flere fulgte Martin Petersens eksempel, og hentede rigeligt af den lækre is.

Det viste sig imidlertid at være mayonnaise. Da middagen var overstået, stod der masser af små tallerkner med blødt og lækkert ”is” på bordene.

I 2015 fejrede Martin Petersen 60-års jubilæum som musiker. En stor, flot og succesfuld karriere, som først sluttede fredag aften, da han lukkede sine øjne.

Æret være Martin Petersens minde.

Her kan du set et klip fra Martin Petersens 60-års jubilæum, samt optræden i Storegade

Relaterede artikler

Nyeste artikler