18.1 C
Randers
søndag, september 8, 2024

Randers får en særudgave af Vilde Blomsters Dag specielt tilrettelagt for børnefamilier

Søndag 16. juni kl. 13-15.30 mødes alle blomster-nysgerrige på Nordre Fælled. Man mødes ved naturmødestedet Myretuen for enden af Gl. Jennumvej i Randers Nordby.

Aktiviteterne starter med en kort gåtur i området, hvor mindre børn også kan være med. Der bliver tid til at lave blomsterkranse og pive i græsstrå. En planteekspert vil sætte navne på de planter, der vokser i området.

Der er også mulighed for at lave sit eget lille herbarium med tørrede blomster, male med blomsterblade, designe postkort med blomster, lave blomsterkranse og tilberede friterede hyldeblomster sammen med pandekager over bål.

Vilde Blomsters Dag på Nordre Fælled er arrangeret af Randers Natur og Ungdom. Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Arrangementet er tilrettelagt for børnefamilier, men alle er velkomne.

Relaterede artikler

Nyeste artikler