8 C
Randers
fredag, marts 29, 2024

Regionsrådsformanden er nu Ridder af Dannebrog

Regionsrådet fejrede i går 23. november, at Hendes Majestæt Dronningen har tildelt Anders Kühnau Dannebrogsordenens Ridderkors.

Regionsrådet ønskede i dag formand Anders Kühnau (S) tillykke med, at H.M. Dronningen har udnævnt ham til ridder af Dannebrog.

Ridderkorset blev i dag overrakt af 1. næstformand Hanne Roed (R) sammen med blomster og lykønskninger på vegne af regionsrådet.

Anders Kühnau får H.M. Dronningens anerkendelse for en lang politisk karriere, “som til alle tider har været præget af stærke personlige egenskaber og respekt for demokrati, borgere og medarbejderne.”

Virke for danske interesser

Regionsrådsmedlemmer skal opfylde tre krav for at komme i betragtning til Dannebrogordenens Ridderkors: De skal som minimum være valgt for femte gang til amts- eller regionsråd, de skal fungere i rollen som politiker, være i besiddelse af særlige personlige egenskaber og værdier, som støtter op om det politiske arbejde i regionsrådet og fremmer udviklingen i hele regionen og så skal de udvise respekt for demokrati, borgere og ansatte.

Anders Kühnau har været medlem af regionsrådet, siden han første blev valgt ind første gang i november 2005.

Ridderkorset blev overrakt af regionsrådets 1. næstformand, Hanne Roed (R). Anders Kühnau får dronningens anerkendelse for en lang politisk karriere, som “til alle tider har været præget af stærke personlige egenskaber og respekt for demokrati, borgere og medarbejderne.”

H.M. Dronningen har tildelt regionsrådsformand Anders Kühnau Dannebrogsordenens Ridderkors

Foto: Region Midtjylland

Fakta om Dannebrogsordenen

● Det er den regerende monark, der er ordensherre.

● Dannebrogordenen, der blev indstiftet af Christian 5. i 1671, kan tildeles “danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.”

Læs om danske ordner og medaljer her

Relaterede artikler

Nyeste artikler