7 C
Randers
mandag, oktober 14, 2024

Sådan undgår du at få en bøde på 1000 kroner: Husk Baglyset

Fredag morgen starter som de seneste dage med tåge eller dis flere steder. Derfor skal bilister efter reglerne sørge for at have nærlys på, som sikrer, at der både er forlys og baglys på bilen. Hvis man ikke har det, kan det koste en bøde på 1000 kroner.

Men det er ikke alle, der lige får husket nærlyset. De fleste nye biler i dag har en auto-funktion. Og den fungerer også fint, når det er mørkt, men den fungerer ikke, når der er tåge, eller sigtbarheden er dårlig på anden vis. Derfor skal man huske selv at tænde for nærlyset oplyser Rådet for Sikker Trafik.

Der findes teknologiske løsninger

Hvis det er svært for nogle bilister, så findes der en anden løsning i form af teknologisk hjælp.

Der er to måder at gå til opgaven på, som afhænger af, hvilken bil man ejer.

Nogle skal have en tester på, som kan omkode lyset i bilen, og andre skal have monteret sådan et sæt, der går ind og aktiverer baglygterne. Den sidste løsning er lidt dyrere end den første løsning

Der er selvfølgelig også den lavpraktiske løsning, som nogle bilister benytter. De sætter et klistermærke på over instrumentbrættet med påskriften: Husk baglyset!

Hvad siger loven?

Lygtetændingstiden er fra solen går ned til solen står op, samt når sigtbarheden er nedsat, for eksempel når det regner, sner eller er tåget. Når man kører i en tunnel, skal der også være lys på bilen.

Det er ikke ulovligt at køre med slukkede baglygter, når det er lyst. Men lige så snart solen går ned, eller sigtbarheden er nedsat, skal baglygterne være tændt.

Det koster 1.000 kroner i bøde, hvis man glemmer at tænde baglygterne i lygtetændingstiden, eller hvis man har lygtefejl på bilen

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Relaterede artikler

Nyeste artikler