-0.3 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Sanger og musiker Povl Dissing er død,

Den folkekære sanger var især kendt for sine viser og samarbejdet med Benny Andersen. Han blev 84 år.

Povl Dissing beskæftigede sig i sit 84 år lange liv med musik inden for nærmest alle stilarter. Povl Dissing døde i sit hjem mandag aften efter længere tids sygdom omgivet af sin familie.

Han har en lang og glorværdig karriere bag sig som musiker, der har sikret ham noget nær legendestatus herhjemme

Med en plads i både Højskolesangbogen og den store Kulturkanon kan Povl Dissing med rette kaldes for dansk folkeeje.

Mange vil nok huske ham for samarbejdet med Benny Andersen. Ikke mindst den hverdagspoetiske “Svantes lykkelige dag” med ordene “og om lidt er kaffen klar” i 1973 betød et folkeligt gennembrud for  musikeren.

Troubadouren var dog aktiv allerede omkring 20 år før det, da han indledte sin karriere som trompetist i et jazzorkestret ved navn Mandagsorkestret.

Op gennem 60’erne og 70’erne begav han sig i blandt andet bluesfortolkninger af Halfdan Rasmussen og Shel Silverstein-numre, før samarbejdet med Benny Andersen begyndte.

Povl Dissing udgav i alt over 20 albums, mens hans ligeledes medvirkede i flere film og teaterstykker.

I de senere år har Povl Dissing også spillet sammen med sine sønner, Rasmus og Jonas, samt Las Nissen i kvartetten Dissing, Dissing, Las og Dissing.

I februar 2017 blev han døv på begge ører, da han under et ophold i Spanien faldt og slog hovedet. En ulykke, som betød, at han måtte vinke farvel til tilværelsen som aktiv musiker.

Men Povl Dissing fik siden hørelsen tilbage ved hjælp af et cochlear implant, der er et avanceret høreapparat, som kan give en kunstig hørelse.

Relaterede artikler

Nyeste artikler