Østjyllands Politi fik søndag kl. 08.50 en anmeldelse om, at der var blevet udøvet hærværk på adskillige busser og biler, der holdt parkeret hos et busselskab på Nyholmsvej i Randers NØ.
Der var blandt andet knust flere ruder og tømt en pulverslukker i en af busserne, og der var sket omfattende skader for flere hundrede tusinde kroner under hærværket på i alt 18 forskellige busser og seks biler.
En patrulje sikrede spor på stedet og gennemså overvågningen hos busselskabet, og det førte til, at politiet hurtigt fik mistanke til to 15-årige drenge. De to drenge blev efterfølgende truffet på adresser i henholdsvis i Favrskov og i Randers.
Begge de 15-årige blev anholdt og sigtet for groft hærværk. Drengenes forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.