22.7 C
Randers
lørdag, juni 25, 2022

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har underskrevet, at Danmark nu træder ind forsvarssamarbejdet i EU.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har ved en ceremoni i Luxembourg underskrevet et dokument, der markerer, at Danmark nu træder ind forsvarssamarbejdet i EU.

»Jeg har nu meddelt EU, at Danmark fra 1. juli formelt træder ind i samarbejdet på lige fod med andre lande om europæisk sikkerhed og forsvar«, siger Jeppe Kofod.

Danmark skal også meddele resten af EU’s medlemslande, at man 1. juli træder ind i forsvarssamarbejdet. Det vil ske i de kommende dage.

Det er en historisk dag efter danskernes afstemning den 1. juni«, siger Jeppe Kofod.

Ved underskrivelsen deltog EU’s udenrigschef, Josep Borrell, og den franske udenrigsminister, Catherine Colonna.

»Tænk dig nu godt om«, lød det med et smil fra Josep Borrell, i sekunderne inden Jeppe Kofod skrev under.

Den danske udenrigsminister var dog ikke i tvivl:

»Det var en klar afstemning, hvor to tredjedele af vælgerne stemte for at afskaffe forbeholdet«, lød det fra Jeppe Kofod.

Underskrivelsen kommer ifølge den danske udenrigsminister på et kritisk tidspunkt for europæisk sikkerhed, hvor krigen i Ukraine har understreget behovet for styrket forsvarssamarbejde både i EU og Nato.

Skal danske soldater sendes til Balkan?

EU’s udenrigschef glæder sig i den forbindelse over, at der kom en klar melding fra de danske vælgere.

»Med det har I gjort Europa mere samlet og gjort EU stærkere. Med denne beslutning vil Danmark deltage fuldt ud i beslutningerne og i de militære missioner rundt om i verden«, siger Josep Borrell.

Ifølge EU’s udenrigschef vil der hurtigt blive taget skridt til at få Danmark »fuldt ud« med i operationer og beslutninger.

»Det er dog i sidste ende op til Folketinget at afgøre, hvilke missioner Danmark skal deltage i. Og det er langtfra sikkert, at det bliver alle EU’s militære missioner,« lyder det fra Jeppe Kofod.

»Det næste skridt bliver, at vi efter sommerferien vil præsentere Folketinget for lovgivning, så vi kan tilslutte os Det Europæiske Forsvarsagentur og Pesco, som er det strukturerede samarbejde om forsvar i EU«, siger Kofod.

Efter sommerferien vil regeringen diskutere med Folketingets partier, hvilke EU-missioner Danmark skal være med i.

»Vi vil se på, hvor Danmark kan bidrage. Missioner som den fredsbevarende mission i Bosnien, der er blevet nævnt. Men jeg vil gerne understrege, at det at sende danske styrker ud til en mission er den alvorligste beslutning, en regering kan træffe. Derfor kræver det altid grundige overvejelser. Ikke mindst af, hvor behovet er, og hvor Danmark kan bidrage. Det vil vi gerne have god tid til at drøfte med Folketingets partier efter sommerferien«, siger Jeppe Kofod.

Trods mandagens underskrivelse i Luxembourg forbliver Nato garanten for Danmarks sikkerhed. Men EU har også en vigtig rolle, siger Kofod.

»Nato er fundamentet for vores territoriale sikkerhed, men vores sikkerhed er også på spil i nærområderne lige uden for Europa som Ukraine og Vestbalkan. Der er det vigtigt, at vi også i Europa samarbejder og bidrager. Så der er mange steder, hvor EU og Nato supplerer hinanden«, siger Jeppe Kofod.

Første regning til EU-forsvarssamarbejde er på 12,2 millioner kroner

12,2 millioner skal sendes til EU’s forsvarssamarbejde, før Danmark officielt kan indtræde 1. juli.

Den første regning for Danmarks fulde deltagelse i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed er nu kommet efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

Op til 12,2 millioner kroner skal betales til de dele af EU’s satellitcenter og Den Europæiske Fredsfacilitet, som Danmark hidtil ikke har kunnet deltage i.

Det fremgår af et aktstykke sendt af forsvarsminister Morten Bødskov (S) til Folketingets Finansudvalg, der skal godkende bevillingen.

Aktstykket er ”af hastende karakter”, da regeringen ønsker at indtræde formelt i det europæiske samarbejde 1. juli.

»Indtrædelse i samarbejdet er betinget af, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter til EU’s satellitcenter og fredsfaciliteten,« lyder det i aktstykket.

De 12,2 millioner dækker for resten af 2022. Det årlige beløb vil dermed fremover være højere.

0,2 millioner går til satellitcenteret, mens resten er til fredsfaciliteten.

Satellitcenter blev etableret i 2001 og har til opgave at levere satellitbilleder og analyser af konkrete situationer, lyder det. Det følger eksempelvis udviklingen i Ukraine.

Hovedparten af centerets arbejde er af civil karakter. De dele deltager Danmark i forvejen i, men kan nu deltage fuldt ud i samarbejdet efter afskaffelsen af forbeholdet.

Derfor har Danmark også hidtil frivilligt finansieret 90 procent af den samlede danske andel ved en fuld deltagelse, og de 0,2 millioner er de sidste 10 procent, som Danmark nu er forpligtet til at betale.

Den Europæiske Fredsfacilitet har eksisteret siden 2021 og ”har til formål at styrke EU’s evne til at forebygge konflikter, opbygge fred og styrke den internationale sikkerhed”.

Her har Danmark også bidraget til dele af samarbejdet tidligere, men kan med afskaffelsen af forbeholdet nu også bidrage til den del, der vedrører EU’s militære missioner og operationer.

Inden folkeafstemningen om forbeholdet 1. juni slog finansminister Nicolai Wammen (S) fast, at ”alle udgifter ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil indgå i Danmarks forsvarsudgifter”.

»Helt konkret betyder det, at der ikke skal findes flere penge end det, vi allerede har forpligtet os på,« sagde Wammen 30. maj.

Tidligere har Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet oplyst, at Danmark skal bidrage med i alt 26,6 millioner årlige kroner ved at tilslutte sig EUs militære samarbejde. Det er vurderet med udgangspunkt i udgifterne til samarbejdet i 2021.

Dertil vil så komme, hvad enkelte EU-missioner, som Danmark vælger at deltage i, koster.

Relaterede artikler

Nyeste artikler