22.7 C
Randers
lørdag, juni 25, 2022

Uro efter fodboldkamp i Randers

Efter superligakampen mellem Randers FC og AaB onsdag aften opstod der uro, idet to fangrupperinger forsøgte at komme i slagsmål.

Der blev sendt flere patruljer mod banegårdsområdet, hvor flere af fansene var løbet hen.

Politiet fik sat en stopper for parterne, og fansene fra Aalborg blev sendt med et tog nordpå, hvorefter der atter var ro i byen. Ingen personer kom umiddelbart til skade, og der blev ikke uddelt nogen sigtelser i denne sammenhæng.

Derimod blev en 22-årig mand fra Kolding sigtet inden kampen overhovedet var fløjtet i gang, i det han, i forbindelse med visitation ved indgang til stadion, blev fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain, som blev beslaglagt.

Relaterede artikler

Nyeste artikler