4.1 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Henrik Herold fik medalje for at bringe hele verden til Randers

På generalforsamlingen i Niels Ebbesens Venner modtog direktør for Randers Regnskov og kaptajn Henrik Herold den eftertragtede Niels Ebbesen medalje.

Han var indstillet til medaljen af tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus, som selv er bærer af Niels Ebbesen medaljen.

I motiveringen for sin indstilling hed det:

Blandt andet med sin militære baggrund har kaptajn Henrik Herold formået at skab et center for naturoplevelser, der bringer hele verden hjem til beskueren i Randers Regnskov.

En præstation der fortæller, hvad der er muligt, når evne, vilje er til stede.

En præstationsinspiration for alle iagttagere.

»Det er en stor fornøjelse, at det er Henrik Herold der får medaljen fra Niels Ebbesens Venner i dag. Jeg har kendt Henrik i mange år, både som borgmester, men også som menneske,« sagde Henning Jensen Nyhuus.

Han forklarede, at når han kom rundt i landet som borgmester, var der to ting, man kendte Randers for. Det var Randers Regnskov og Randers FC, forklarede den tidligere borgmester.

Da Henrik Herold blev bekendt med indstilling til medaljen, skrev han til formand for Niels Ebbesens Venner, Jan Fagerlund:

»Da jeg i 1985 som ung premierløjtnant ankom til Randers, fik jeg min første kommando ved panseringeniørregimentet VLK. Det var et stående kompagni, hvor alle fra yngste til ældste mand var professionelle soldater. Vi bar med stolthed Niels Ebbesen på vores skulder som kompagnimærke.

Dette professionelle kompagni skulle i tilfælde af mobilisering udgøre rygraden i de tre pansrede ingeniørkompagnier, som skulle tilgå de tre jyske brigader, som igen formerede Jyske Division. Denne division skulle ved aggression fra øst indtage den nordlige flanke ved Lübeck. Med Niels Ebbesen på ærmet skulle vi forsøge at gøre ham kunsten efter og nedkæmpe østtyskerne,« skrev Henrik Herold.

Efter den tilhørende frokost på Slotskroen forærede Henrik Herold de tilstedeværende et eksemplar af bogen ”Randers Regnskov – De første 25 år.”

Jubilæumsbogen kan købes her

Pilot talte om frihed
Inden generalforsamlingen talte tidligere pilot og medlem af Folketinget, Stefan G. Rasmussen ved statuen af Niels Ebbesen.

Han talte om begrebet frihed, når man bliver kendt, og betragtet som offentlig ejendom.

»For over 60 år siden stod jeg her ved din fod og spottede damer hver fredag aften. Hele byens ungdom var samlet her,« sagde Stefan G. Rasmussen, som er fra Randers.

»Her mange år efter, er problemerne de samme, men i et helt andet perspektiv. Du ved ligesom jeg, hvad det vil sige, at blive kendt, og blive helt. Dermed bliver man frarøvet sin frihed, og bliver pludselig offentlig ejendom, samt citeret for noget, man aldrig har sagt,« sagde han, og fortsatte:

»I dag har de sociale medier, hvor asocialitet og anarki hersker på en måde, at friheden til at ytre sig, er trådt under fode. Der er ingen respons, som da man gik op på tingsteder og ytrede sin mening. Da måtte man kigge folk direkte i øjnene og blive konfronteret med side udtalelser,« sluttede Stefan G. Rasmussen, som selv er tildelt Niels Ebbesen medaljen.

Artiklen fortsætter under billedeet

Stefan G. Rasmussen blev kendt over hele verden, da han reddede 129 passagerer i et flystyrt

Stefan G. Rasmussen blev verdenskendt, da han i december 1991 nødlandede i Lufthav Arlanda. 

På grund af overisning styrtede flyet, som brækkede i tre dele ved landingen. Der opstod ikke ild og alle 129 ombordværende overlevede nødlandingen. Stefan G. Rasmussen blev af offentligheden udråbt til helt og blev senere dekoreret med Ridderkorset af Dronning Margrethe.

På samme generalforsamlingen blev den tidligere modstandsmand Børge Simonsen dekoreret med Niels Ebbesen medaljen.

Her de to medaljemodtagere. Henrik Herold (tv) og Børge Simonen (th)

Se også:
Børge gik til modstand
Modstandsmand hædret

Relaterede artikler

Nyeste artikler