-0.3 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Åbent brev til borgmestre og Regionsrådsformand: Red bus 918X

af Rasmus Bøgh Vinther, byrådskandidat for Beboerlisten

Tag nu fat i hinanden og få reddet bussen. Det burde ikke tage meget længere end 30 minutter på zoom. Jeg stiller gerne mig selv til rådighed, hvis der skulle være koordineringsproblemer med at få sat det i kalenderen eller knas med videoforbindelsen.

Fra 8. august 2021 stoppede bus 918X med at køre. Den stopper på trods af over tusind protester rettet mod et regionsråd og to borgmestre, der tydeligvis ikke er deres opgave voksen, når det kommer til at drive offentlig transport.

Nedlæggelsen kommer til at medføre, at flere flytter til Aarhus. Jeg kender personligt flere, hvor nedlæggelsen er den direkte årsag til dette. Regionsrådet svigter en hel ungdomsgeneration ved at tvinge dem væk fra byen og kommunen, de kommer fra.
Nedlæggelsen (af bus 918X, red.) er katastrofal for unge studerende og borgere, der arbejder i Aarhus, og længere er den ikke. Ligeledes er det katastrofalt for dem i Aarhus, der også hver dag pendler til Randers.

Man øger transporttiden, til trods for at Midttrafiks egne interne undersøgelser med 14.000 adspurgte viser, at unge fravælger bussen netop på grund af høj transporttid.
Jeg mødtes mandag 9. august 2021 med udvalget for Regional Udvikling, hvor Jørgen Nørby (V) er formand. Her mødte jeg stor opbakning til bussen, men udvalget ønskede ikke at gøre noget ved det. Udvalget kunne følge tilhængerne af bus 918X’s argumenter det meste ad vejen, jeg blev lovet, at der ville blive holdt øje med det.
Men, vi har ikke brug for tid for at se det, vi hele tiden har vidst. Nedlæggelsen er katastrofal for unge studerende og borgere, der arbejder i Aarhus, og længere er den ikke. Ligeledes er det katastrofalt for dem i Aarhus, der også hver dag pendler til Randers.
Vi ved allerede nu, at nedlæggelsen kommer til at koste Midttrafik og regionen dyrt, og det samme kan siges om tilliden til, at de folkevalgte varetager befolkningens interesser.

For tiden kører der en diskussion mellem Midttrafik og regionen om, hvem der har ansvaret. Regionen siger, Midttrafik laver køreplanen, og at ansvaret ligger der. Midttrafik siger derimod, at Regionen har ansvaret for at vedtage køreplanen, og at ansvaret er hos politikerne. Fakta er, at Midttrafik er et bestillingskontor for kommuner og regionen. Nedlæggelsen af bus 918X ville aldrig kunne ske uden at være vedtaget politisk.

Pendlerne i Randers har kæmpet en brav kamp mod Regionsrådet for at få stoppet nedlæggelsen af bus 918X. Kampen fortsætter, og pendlerne i Randers vil fortsat være modstander af forringelser af den kollektive trafik.

Relaterede artikler

Nyeste artikler